Sorg - kærlighed uden modtager, kærlighed uden afslutning….


Når et menneske, som vi elsker dør, kan man blive ramt af alverdens følelser. Ingen følelser er forkerte. Man kan ikke føle sorg på en rigtig eller forkert måde. Man føler, som man føler.

Det er helt individuelt, hvordan man reagerer i en sådan situation, når man mister. Oplevelserne er mange. Jeg har fået lov til at fremhæve en klients beskrivelse.

 

”Da jeg mistede dig, føltes det som om tiden, for en stund, stod helt stille. En sjælden stilhed indfandt sig. Smukt, på en måde, men samtidig, som om al luft forsvandt. Et vacum. Jeg vidste det snart var tid..Jeg sagde det var ok, du var træt nu, du havde kæmpet nok. Mit håb var, at du ikke forstod hvad jeg sagde, for jeg havde selv svært ved at forstå det; hvorfor skulle så ung en mor, til 3, herfra allerede?”

 

Følelser som uretfærdighed, afmagt, kamp, flugt, lettelse, skyld, savn, frustration. Disse var følelserne, som fyldte i min klient. Min klient havde ikke selv set, at sorgen stadig optog en masse plads i form af spændinger, og det var derfor hun følte sig ved siden af sig selv. Min klient kom med min hjælp, hjem i sig selv igen.

 

Fælles for mange, så begynder et ”nyt år”, når ens kære vandrer videre. Det første år, er ofte det sværeste: et efterår, en jul, et nytår, fødselsdage, en sommer, andre familiære mærkedage… Det er vigtigt at give sig selv den plads, der er brug for. Tingene er forandrede, og forandring kræver tid, plads, og tålmod.

 

Det er helt naturligt, efter at have mistet en kær, at man efterfølgende kan blive i tvivl om, hvem man selv er nu? Hvilken rolle har jeg nu ? Hvordan skal jeg agere ? Hvor skal jeg tage min sorg hen ? Hvordan kan jeg fylde det tomrum ud, som kom i mig ? Alle følelser kan lagre sig i kroppen, og det gør de særligt, når man mister en kær. Chokket, sorgen, savnet, tristhed kan sætte sig i hjertet, i brystet, i maven. Sorg kan lamme, sorg kan bygge mure, sorg har mange måder at indfinde sig på. At bære på en sorg, kan være voldsomt.

 

Kropsterapien kan hjælpe et menneske i sorg, når du har mistet en kær, og har svært ved at finde fodfæstet, og meningen igen. Du vil blive mødt, på en omsorgsfuld, og nærværende måde, så der bliver god plads til dine følelser. Følelser skal behandles med indsigt og respekt. Bearbejdningen af følelser, tager den tid det tager. Ingen følelser er for små, eller for store, for kringlede eller for underlige. I fællesskab ser vi sammen på hvilke følelserne der fylder i dig, og hvad de gør ved dig, og som kropsterapeut gør jeg dig følgeskab, indtil du er klar til at gå videre alene.

 

Den kropsterapeutiske behandling foregår med en indledende samtale i et trygt miljø, og dernæst fortsætter samtalen i et afstemt omfang kombineret med kropsterapi på selve briksen. Det at ligge ned, er i sig selv helende, når man kan lukke øjnene og bare give sig selv lov til at mærke, hvordan man har det, og lade følelserne få frit afløb.

Er du i sorg ? Eller går du og bærer på en ubearbejdet sorg, så kan kropsterapi hjælpe dig videre.